Lokumslæsning
De fleste mennesker er til fals for smiger, ros og andre feel-good-tilkendegivelser, og Deres klummeskribøse er ingen undtagelse. Så eftersom jeg har modtaget megen positiv respons på min seneste klumme om tarmen og dens pleje, vælger jeg nu at hvile lidt på laurbærrene og blive i jargonen – og på toilettet. For når man nu sidder dér (som vi – hånden på hjertet – alle gør fra tid til anden), kan man jo lige så godt bruge tiden lidt fornuftigt, og derfor handler nærværende klumme om opbyggelig lokums-litteratur. Ikke noget med alle de der underlødige udgivelser, hvori man kan læse vittigheder, gåder eller såkaldte fynd-ord, mens man er under pres (hæ, hæ…) – nu skal den gode litteratur ind på toilettet!
Først og fremmest skal man gøre sig klart, at det ikke er tilrådeligt at gå i krig med store, tunge værker på toilettet. Man risikerer, hvis man fx sætter sig med en drønspændende krimi, at komme til at sidde for længe, og det skulle ikke være sundt. Ligeledes skal bogen heller ikke være for tung, da man så kommer til at fokusere mere på at holde bogen og pr. automatik kommer til at spænde op de forkerte steder.
Derfor: Vælg forholdsvis lette – i ordets bogstavelige forstand – bøger, som har naturlige ophold i deres indhold. Det kan være korte kapitler/afsnit eller simpelthen kortere tekster i form af digte, noveller, essays eller lignende.
Et godt bud på en nyere udgivelse, der egner sig fortrinligt som lokumslæsning, er ”Det var ikke planen at købe kålroer” af Anders Haahr Rasmussen. Det er en lille, fiks sag på 141 sider, og den bærer undertitlen og genrebetegnelsen ”en kogebogsroman”. Den handler om Amanda, som muligvis drikker lidt for meget, arbejder lidt for lidt på sin afhandling og bekymrer sig lidt for ofte om, hvad andre tænker om hende. Og mens hun gør sig sine overvejelser og tanker om stort og småt og parforhold og sex og pornoindustrien og kød og grøntsager, laver hun mad imens. Så foruden at blive underholdt under sit toiletbesøg, kan man måske også være så heldig at finde inspiration til aftensmaden. Ergo: En læseoplevelse med flere fordele.
> Lån Det var ikke planen at købe kålroer
En anden velegnet toilet-bog kunne være ”Fåredagbogen” af Axel Lindén. Som titlen antyder, er her tale om dagbogsskriverier, hvilket betyder, at det ind imellem er særdeles korte optegnelser, manden gør om sit fårehold. Visse dage skriver han kun få ord. Men har man ikke gjort sig færdig på den relativt korte tid, det tager at læse en linje eller to, kan man jo bare læse et par optegnelser mere, indtil man kommer til et naturligt ophold i såvel toiletbesøget som læsningen. Bogen handler i al sin enkelhed om en mand, der med sin familie flytter ind i et landbrugskollektiv, hvor han får ansvaret for at passe fårene. Han tager opgaven på sig med åbent sind, og hans dagbogsnotater ender med at få næsten filosofisk tyngde. Og er der en stund, hvor man som læser er modtagelig for den slags, må det næsten være, når man sidder på toilettet og lader naturen gå sin gang.
> Lån Fåredagbogen
Mit sidste forslag til en god omgang lokums-læsning er den dejlige bog ”Min mor siger” af Stine Pilgaard. Det er særdeles underholdende læsning, hvor man måske ligefrem vil more sig lidt undervejs, og morskab skal man som bekendt aldrig kimse af eller undgå – tværtimod. Bogen består af korte kapitler og handler om en ung kvinde med kærestesorger, en præste-far, en ejendomsmægler-mor og en velmenende spindoktor. Det er sprogligt overskud, når det er bedst, og jeg tænker, at latter og toiletbesøg er befordrende for hinanden.
> Lån Min mor siger