Hvem tager du med i seng? Om søvn og litteratur
Søvn er vigtig. Søvn er et basalt behov og befinder sig derfor i bunden af Maslows behovspyramide (Thank God for Wikipedia!), og p.t. tales, høres og skrives der meget om, at manglende eller dårlig søvn kan være skyld i alskens dårligdomme fra fedme og depression til hjertekarsygdomme og… nå, ja… død, i værste fald.
Det er jo nok noget, der kan få selv den mest tilbagelænede til at tænke en ekstra gang over, hvordan det nu egentlig står til med den der søvn. Og heldigvis er der vist meget, man kan gøre selv for at betingelserne for en god og livgivende nattesøvn bliver så gunstige som muligt. Det er noget med mørke, temperatur, beklædning, indstillelse af indtag af diverse fødevarer og drikke i ordentlig tid og meget andet. Til denne perlerække af mere eller mindre medgørlige gode råd vil jeg gerne tilføje ét: Tjek lige, hvem du har liggende på dit natbord!
Nogle vil sikkert hævde, at også litteraturen skal ud af soveværelset, ligesom både tv, iPad og telefon er blevet forment adgang, men det vil jeg mene må være en smagssag. Og igen: Tag stilling til din natbords-lekture. Hvis du f.eks. bliver altereret af at læse krimier, er det nok bedre at læse dem et andet sted end i sengen. Bliver du omvendt afslappet, hvis du bladrer i en kogebog, så må dét være den rette sengelæsning for dig – og så fremdeles.
Personligt bliver jeg hverken mere eller mindre ophidset af at læse om Axel Steens udfordringer på et hærget Nørrebro i Jesper Steins krimi-serie – og heller ikke videre søvndysset af J.P. Jacobsens ”Niels Lyhne”. Til gengæld er det fuldkommen afgørende for min sindsro og mentale ligevægt, at det sidste ORD jeg læser, før jeg slumrer ind, er af…. hvad skal jeg sige?... positiv karakter. Bogen er ikke afgørende, men derimod dagens sidste ord.
> Lån Jesper Steins Axel Steen-krimier
> Lån Niels Lyhne
Derfor: Selv om eksempelvis August Strindberg i sin vidunderlige ”En dåres forsvarstale” ustandselig svinger fra det hysterisk koleriske til det milde sangvinske, påvirker det ikke min nattesøvn, hvis jeg f.eks. blot sørger for at slutte dagen (og dermed læsningen) ved ord som ”afskedsvisitter” eller ”fletninger” fremfor de mere foruroligende ”fortvivlet” eller ”dobbeltvæsen”. Og jeg kan sagtens abstrahere fra udkantsdanmarks junglelove i Lasse Hjorth Madsens spændende og modbydelige roman ”Udkanten”, hvis jeg altså lægger bogmærket i efter f.eks. ”kolde øl”, ”fiskekuttere” eller ”smilebåndet” fremfor at lade ord som ”fortræd”, ”desorienteret” eller ”bekymret” være det sidste jeg ser, før jeg lukker øjnene.
Dennes klummes sidste ord: Mentalhygiejne.
> Lån En dåres forsvarstale
> Lån Udkanten