Alle mine briller
Egentlig bærer jeg ikke briller. I hvert fald ikke i det offentlige rum. Jeg ser godt nok virkelig dårligt (som i minus 4.50 på begge øjne), men kontaktlinser gør, at der ikke rigtigt er nogen, der bemærker det. Med mindre man møder mig i privaten enten meget tidligt eller meget sent – for fra kl. 6.00 til kl. 7.00 og igen fra kl. 21.15 til jeg falder i søvn, har jeg sådan en slags nåsåer-briller på, som er meget karakteristiske, men ikke desto mindre hjælper mig til at navigere omkring i mit hjem, læse og andet. Næ, de briller, der refereres til i denne klummes overskrift, er de imaginære briller, jeg ”tager på”, når jeg læser – alt afhængigt af, HVORFOR jeg læser en given bog. Det er meget interessant (eller… om ikke andet så i hvert fald en klumme værd.)
Anmelder-briller:
De bøger, jeg læser med henblik på at skrive en anmeldelse af dem på Litteratursiden, bliver i sagens natur læst med mine anmelder-briller på. Det vil med andre ord sige, at jeg her er meget opmærksom på, fx hvad der fungerer i bogen, og hvad der ikke fungerer. Hvordan er sproget? Hvordan er figurerne fremstillet? Holder historien hele vejen igennem? Og er der passager, som det kan være formålstjenligt at referere? Desuden tager jeg en del noter undervejs.
Lektør-briller:
Lektør-brillerne gør, at jeg under læsningen af en bog (som jeg selvsagt skal skrive en lektør-udtalelse af) hele tiden har følgende for øje: Hvilke emneord skal føjes til denne bog? Hvad kan den sammenlignes med? Hvilken målgruppe retter bogen sig mod? Og hvordan økonomiserer jeg bedst med det relativt korte format, en materialevurdering består af? Også her tages der noter.
Læsekreds-briller:
Iført læsekreds-briller læser jeg de bøger, jeg skal deltage i en læsekreds om. Derfor er jeg i en sådan læse-situation opmærksom på, om jeg kan formulere nogle spørgsmål til bogen undervejs, som evt. kan bringes i spil, når læsekredsen finder sted. Hvis jeg synes, jeg støder på passager, der er afgørende af den ene eller anden grund, noterer jeg sidetallet, så jeg kan finde tilbage til dem igen.
Lyst-læsnings-briller:
Disse briller klæder mig utroligt godt og er måske også dem, der føles mest behagelige at have på. Her skal jeg intet andet foretage mig end at – læse. Hvis bogen kan gøre sig fortjent til det, kan den enten komme med på programmet, når vi afholder vores årlige Booktalk-arrangement i november eller ved andre lejligheder, hvor jeg taler om og anbefaler bøger. (I parentes bemærket kan det afsløres, at jeg typisk læser krimier med disse briller på. Genren passer udmærket til brillen.)
Når-noget-er-ulækkert-eller-uhyggeligt-briller:
Den sidste type brille tager jeg sjældent på på forhånd. Det er sådant et par, jeg lynhurtigt skifter til, hvis jeg støder på noget i en bog, som jeg finder så frastødende eller ulykkeligt, at jeg egentlig helst ville undlade at læse det – men som jeg så alligevel synes, jeg er nødt til at have med. Disse briller gør, at jeg læser helt ubeskriveligt hurtigt og med bogen ud i strakt arm, således at intet af det beskrevne sådan rigtigt når at sætte sig fast i min bevidsthed. I øvrigt vil jeg anbefale, at man læser nyheder med sådanne briller på. Ellers kan man godt risikere at blive temmelig dårligt tilpas. Men det er bare et råd fra en følsom læser.