Nøddeknækkeren
Musikbibliotekar Dorte Søndergaard laver en pædagogisk gennemgang af de operaer, der bliver vist i Panorama-Biografen på KulturØen.
Nøddeknækkeren
Petr Tjajkovskij (1840-1893)
Russisk nationalromantisk komponist. Komponerede både orkestermusik, operaer, balletmusik og kammermusik af høj kvalitet. Tjajkovskijs mest kendte værker er de tre sidste symfonier samt balletterne Svanesøen, Nøddeknækkeren og Tornerose. Flere koncerter og mindre orkesterværker er også meget spillet. Stilistisk spænder hans musik fra det meget følelsesladede og dramatiske til det lette og indsmigrende i specielt balletmusikken.
Tjajkovskij kom fra et velstående borgerligt miljø og startede først på jurastudiet og blev ansat i justitsministeriet. Senere skiftede han til konservatoriet i Skt. Petersborg for at studere komposition hos den europæisk inspirerede Anton Rubinstein og udviklede herefter sin helt egen stil. Privat levede Tjajkovskij et ulykkeligt og ensomt liv - hovedsageligt pga. sin homoseksualitet. Han kaldes ofte "Den dystre russer", da hans egne sindsstemninger tit kan genfindes i musikken.
Om balletten
Ballettens handling i libretto af Marius Petipa er baseret på den tyske romantiske forfatter og komponist E.T.A. Hoffmanns uhyggelige eventyr for voksne ”Nøddeknækkeren og Musekongen” fra 1816 og i særdeleshed på den efterfølgende og populære franske version af eventyret af Alexander Dumas d.æ. ”Nøddeknækkeren fra Nürnberg”, hvor de grumme og mørke elementer i Hoffmanns dobbeltbundede historie er blevet til rent eventyr og hygge.
Tjajkovskij komponerede musikken fra 1891 (febr.) – 1892 (sept.), og balletten blev uropført 18. dec. 1892 på Mariinsky Teatret i St. Petersborg. Allerede inden da var Nøddeknækker-suiten, opus 71 a, blevet uropført i St. Petersborg 19. marts 1892 – Tjajkovskijs orkesterudgave af de væsentligste dansetemaer.
Balletten er igennem årene blevet opført i et utal af forskellige versioner hvor handlingsforløbet kan afvige meget. Den eneste konstant er Tjajkovskijs musik.
Ved uropførelsen i 1892 opnåede Nøddeknækkeren ikke den helt store succes, som var tilfaldet Tjajkovskijs 2 tidligere romantiske eventyrballetter Svanesøen (1876) og Tornerose (1889). Siden da er Nøddeknækkeren blevet en af de oftest opførte balletter verden over, som alle store koreografer på et eller andet tidspunkt har prøvet kræfter med, og Det Kongelige Teater har siden 1971 haft tradition for at have den på repertoiret i december måned.
Personer
Bolcehefeen – Claire Calvert
Clara – Anna Rose O’Sullivan
Prinsen – Nehemiah Kish
Nøddeknækkeren – Tristan Dyer
Hr. Drosselmeyer – Alastair Marriott
Balletten sendes live fra Royal Opera House i London i Peter Wrights koreografi. Orchestra of the Royal Opera House dirigeres af Barry Wordsworth.
Handling
1. akt: 1800 tallet i Tyskland.
Juleaften hos den rige familie Stahlbaum. Børnene leger, forældrene og deres gæster danser og drikker punch. Der uddeles gaver og den snurrige onkel Drosselmeyer, som er gudfar til Clara, fornøjer selskabet med nogle mekaniske dukker. Han har også en ekstra gave med til sin guddatter: en nøddeknækker, der er formet som en mand. Clara er henrykt for sin lille nøddeknækkermand, men hendes vilde lillebror Franz snupper den fra hende, og i slagsmålet om nøddeknækkeren går den i stykker.
Festen afsluttes med bedstefardansen anført af værtsparret. Gæsternes siger farvel og alle går til ro.
Ved midnatstid sniger Clara sig ned af trappen for at hente nøddeknækker-dukken. Men magiske ting begynder at ske. Juletræet vokser og midt i stuen er en hær af tinsoldater i krig med en gruppe mus, ledet af Musekongen, mens Nøddeknækkeren står i spidsen for soldaterne. Musedronningen bortfører Claras ballerinadukke. Clara tager del i kampen på Nøddeknækkerens side, og da det ser allerfarligst ud, griber hun sin sko og slår Musekongen oven i hovedet. Sejren er vundet og nøddeknækkeren forvandles til en smuk prins, der inviterer Clara med til Slaraffenland.
2. akt: Først rejser de gennem Snelandet hvor Snedronningen skiller dem fra hinanden med sine snefnug. Clara og Nøddeknækkerprinsen forsøger at finde hinanden og da det lykkes får de Snedronningens velsignelse til at drage videre. De drager mod ”Landet fuldt af slik” via Limonadeelven. Bag elven vogter Musedronningen over ballerinadukken som også er blevet en levende Bolchefe. Hun længes efter at blive befriet, men musene holder hende fanget. Det lykkes for Nøddeknækkerprinsen og Clara at befri hende, og de drager alle sammen mod ”Landet fuldt af slik”, hvor der bliver danset en masse forskellige danse.
Men alle drømme – både gode og onde – har en ende. Drosselmeyer bringer Clara tilbage til Stahlbaums stuer og virkeligheden. Clara vågner og tænker at hun må have drømt – men er det ikke som om at hun genkender Drosselmeyers nevø?
> Tilbage til oversigten over operaer
Trailer for operaen