Bøger og øde øer

I embeds medfør blev jeg for ikke så længe siden bedt om at besvare det tilsyneladende simple spørgsmål om, hvilken bog jeg ville tage med til en øde ø. Altså, som i ”du-befinder-dig-(u)frivilligt-på-en-øde-ø-og-du-har-kun-én-bog-at-læse-i”-agtigt. Se, det er jo ikke et spørgsmål, der bare sådan uden videre lader sig besvare – sin simpelhed til trods. Derfor denne klumme.

Man har jo før hørt (okay, læst, så) om folk, der befinder sig i en isolation af en art og kun har én bog til deres rådighed, og det kan så vise sig at blive deres skæbne - på godt og ondt. Jeg tænker specifikt på ”Skaknovelle” af Stefan Zweig, hvor en mand, der er i fængsel, får fingre i en bog om skak, og denne bog bliver både hans redning og hans forbandelse. Ergo: Den situation vil jeg helst undgå. Redning – jo tak. Forbandelse – helst ikke.
> Lån Skaknovelle

Det vil med andre ord sige, at man virkelig skal tænke sig rigtig, rigtig godt om. Og tage et hav(!) af betragtninger med i sine overvejelser: Skal man vælge en meget tyk bog for at få den til at vare længere? Eller en tynd, som er mere handy? Skal man måske tage én med mange billeder i eller hellere en med tætskrevne sider? Skal man vælge sin yndlingsbog, eller er det mon smartere at tage den, man ikke kan lide, så man kan bruge tid på udfordringen? Og er det mest fordelagtigt at vælge én, man har læst før, eller er det bedre at tage én, man alligevel havde tænkt sig at læse på et tidspunkt? Og skal den så handle om krig, kærlighed, kriminalitet, kager, kunst, kæledyr, kinesiologi eller krampetrækninger? Eller er det klogeste simpelthen at medbringe den bog, man mener, der vil kunne sikre ens frelse? Det være sig Bibelen, Koranen, Toraen eller hvad man nu måtte være tilhænger af.
> Lån Bibelen
> Lån Koranen
> Lån Toraen

Det er i grunden et helt urimeligt spørgsmål, ser jeg nu. Jeg kunne selvfølgelig godt tage ”Ulysses” af James Joyce med. Den er tyk, og vi har et anstrengt forhold til hinanden, ”Ulysses” og jeg, som efterhånden har stået på i årevis. Det kunne et øde ø-ophold muligvis rette op på. På den anden side vil jeg langt hellere hygge mig med drukmåsen Charles Bukowskis alter ego Henry Chinaski, som jeg ved er dårligt selskab – på den gode måde. Eller jeg kunne benytte lejligheden til at fordybe mig i ”Nils Holgerssons forunderlige rejse gennem Sverige” af Selma Lagerlöf, som jeg stadig har til gode, men går og gemmer, fordi jeg er bange for at komme til at tage hul på den på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Spørgsmålet er, om en øde ø så er det rette sted. Det finder jeg – forhåbentlig! – aldrig ud af.
> Lån Charles Bukowski
> Lån Nils Holgerssons forundelige rejse gennem Sverige

Konklusion: Mit overlevelsesinstinkt byder mig at medbringe Bibelen. Helt specifikt den udgave jeg fik til min konfirmation. Siderne heri er nemlig af så tyndt papir, at jeg forestiller mig, de må være nemme både at tygge og fordøje – og her taler jeg IKKE i overført betydning. For hvem ved? Det kan jo være, at omstændighederne gør, at jeg ender med at blive nødt til at spise bogen.
> Lån Bibelen

> Retur til Marias Klumme-arkiv