Aida
Musikbibliotekar Dorte Søndergaard laver en pædagogisk gennemgang af de operaer, der bliver vist i Panorama-Biografen på KulturØen.
Giuseppe Verdi (1813-1901)
Verdi var født som søn af en krovært, men blev allerede som barn finansieret af en rig musikglad købmand som sørgede for hans musikuddannelse i Milano. Hans første opera, "Oberto", fik premiere i 1839 på La Scala i Milano. I årene 1838-1840 mistede Verdi både sin hustru og deres to børn og var i sin fortvivlelse ved at opgive sin komponistkarriere. Heldigvis blev han overtalt til at fortsætte og skrev i 1842 "Nabucco", som blev en stor succes og førte ham sammen med hans anden hustru, operasangerinden Giuseppina Strepponi. Han skrev i alt ca. 30 operaer. Sammen med Puccini betegner Verdi højdepunktet i den italienske opera, og hans værker hører stadig til grundstammen i det internationale operarepertoire.
Om operaen
”Aida” er et af de relativt få bestillingsværker, Verdi skrev i sit liv. Den er skrevet på bestilling af det ret nyåbnede operahus i Cairo, hvor den havde sin premiere juleaften 1871. Det var således ikke ”Aida”, der, trods vedholdende rygter, åbnede operahuset. Det var sket allerede i 1869, i øvrigt med ”Rigoletto”. Og operaen blev heller ikke, som en anden tradition hævder, komponeret til åbningen af Suezkanalen. Faktisk havde kanalen været åben i tre måneder, før Verdi overhovedet fik bestilling på operaen.
Librettoen er skrevet af Antonio Ghislanzoni efter Camille du Locle.
Personer
Farao, Kongen af Egypten - bas
Amneris, hans datter - mezzo-sopran
Aida, etiopisk slave - sopran
Radames, Egyptisk hærførre - tenor
Amonasro, etiopiens konge og far til Aida - baryton
Sendebud - tenor
Tempelsangerinde - sopran
Handlingen:
Tid og sted: Faraonernes tid, ca. 1230 f.Kr. i Egypten.
1.akt: Kaptajnen for kongens vagt er Radames, som elskes af kongens datter, Amneris. Til gengæld er han forelsket i Amneris’ etiopiske slavinde, Aida, og hun er forelsket i ham. Da Egypten bliver angrebet af etiopierne, udnævnes Radames til feltherre og bliver sat i spidsen for hæren.
2. akt: Radames vender sejrrig tilbage fra den første kamp mod fjenden, medbringende stort bytte og med den etiopiske konge, Amonasro, som sin fange og modtages i et triumftog.
Aida er i virkeligheden datter af Amonasro, og de genkender hinanden under triumftoget, men ingen af dem røber deres sande identitet. Amonasro beder indtrængende om nåde på etiopiernes vegne, og Radames følger bønnen op. Den egyptiske konge lover at skåne fangernes liv og giver samtidig sin datters hånd til Radames.
3. akt: Om natten efter triumftoget sker der dramatiske ting nede ved Nilen. Amonasro opsøger Aida og beder hende om at lokke de militære planer ud af Radames, så hans hær kan være forberedt. Det lykkes Aida at få Radames til at røbe planerne, men deres møde er blevet beluret og overhørt af Amneris og ypperstepræsten Ramfis. Vagten bliver tilkaldt, og Radames bliver taget til fange, mens Aida og Amonasro har held til at flygte.
4. akt: Radames står nu anklaget for landsforræderi. Amneris tilbyder at få ham skånet, hvis han vil give afkald på Aida til fordel for hende selv. Det nægter Radames, og så bliver han dømt til at blive levende begravet under templet. Amneris er rædselsslagen, men hun kan ikke længere redde Radames. Han føres ned i gravkammeret, som skal fyldes langsomt med sand. Her får han selskab af Aida, der har valgt frivilligt at dele hans skæbne og dø sammen med sin elskede.