Op- eller udrydning?
Mens denne klumme bliver skrevet, er Danmark igen ’gået hjemmefra’. Eller nej. Det er vel nærmere omvendt: Danmark er ’gået hjem’ og har lagt sig. Forstået på dén måde, at vi er mange, der er hjemsendte, og derfor passer vores arbejde fra hjemmekontoret (eller sofaen). Dem er jeg én af. Og siddende herhjemme passende mit formidler-job har jeg frit udsyn til mine bogreoler, som af én ganske særlig grund påkalder sig min opmærksomhed netop her i begyndelsen af året. Det er nemlig nu, jeg plejer at trimme dem og indlemme høsten af bøger fra det forgangne år.
Det er sådant set et ret enkelt - om end tidkrævende – job. Først gennemgår jeg de bøger, jeg ad forskellige kanaler har modtaget i 2020. De står p.t. i dertil særligt indrettede bogkasser og tæller i år 28 titler. Jeg skal nu vurdere, hvorvidt hver af de 28 enten skal beholdes og dermed indlemmes i den blivende bogsamling, eller om de skal ’videre i systemet’, som jeg kalder det. (Det betyder i første omgang, at de sendes hjem til mine forældre for at stå og blomstre i deres bogreoler. Hvad der derefter sker med dem, må stå hen i det uvisse.)
Jeg vil skønne, at det faktisk kun er fire ud af de 28 bøger, der i år må lide den tort IKKE at blive boende her hos mig. De øvrige 24 skal nu – og her begynder det at blive svært – finde plads blandt de fastliggere, der allerede står som sild i en tønde. Dette puslespil lader sig kun løse ved, at jeg flår samtlige bøger ud af samtlige reoler og sorterer dem efter varierende systemer. Nogle gange er det efter genre, andre gange efter land og til andre tider efter serie eller størrelse. Og her gælder det så om at prøve at være benhård, således at der måske også kan blive tyndet lidt ud i den originale samling. Det ville være optimalt, om jeg faktisk kunne finde 24 af de bøger, der allerede står i bogreolerne, som kunne vige pladser for de nye 24, men jeg tvivler på, det vil lykkes. For de bøger, der allerede står der, har jo flere gange før været gennem en lignende proces, hvor de overlevede – og det gør de såmænd nok også denne gang.
Derfor: Jeg kommer ikke udenom den årlige Tetris-opgave, det er at mase samtlige bøger ind i reolerne – igen. Denne gang forhåbentlig i et nyt, snedigt system, som måske vil levne mere plads til kommende generationer. Det er et geometrisk og praktisk slid at være bog-ejer.