Løb og læsning
Når det er weekend, ynder jeg at bruge dagens første 2-3 timer på min chaiselong med en kop kaffe og noget læsestof. Og netop fordi det er tidligt på dagen, hvor mine omgivelser stadig er stille og mit eget veludhvilede indre ligeså (begge dele kan ellers udøve en del larm op ad dagen!), kalkulerer jeg som regel med, at det sagtens kan være noget lidt udfordrende lekture. Ikke at det nødvendigvis behøver at være det, men hvis jeg har en bog liggende, som jeg ved, kræver lidt ro og koncentration at få noget ud af, gemmer jeg den gerne til disse ovenfor beskrevne weekend-morgener. Således også en fin juni-morgen i en ikke så fjern fortid, hvor jeg havde indrettet mig med kaffen og bogen ’Proleterka’ af en italiensksproget schweizisk forfatter ved navn Fleur Jaeggy.
> Bestil 'Proleterka' gennem Bibliotek.dk
Beredt og frisk som jeg var, tog jeg hul på bogen, der er af den slags, hvor man skal være lidt på dupperne, da meget antydes og mere står mellem linjerne – og jeg ville jo nødigt misse noget vigtigt. Jeg var dog ikke kommet ret langt, før jeg bemærkede en hvis uro ude på gaden. Grundet det fine vejr stod mine vinduer åbne, og jeg kunne umuligt undgå at registrere, at der var noget under opsejling udenfor det hus, jeg bebor. Og ganske rigtigt: Ved at kaste et blik ud kunne jeg hurtigt konstatere, at genboen var vært for noget, der skulle vise sig at være et løb af en slags. Mange glade mennesker var forsamlet, og efter nogen tid blev selskabet splittet op i sektioner for derefter at lade sig sende afsted ud på noget, der lød som om det var et halvmarathon. Eller noget i den stil. Hvad ved jeg.
Under højlydt nedtælling, hujen, klappen og fra tid til anden også lyden af sådant et båt-horn, der vist er meget almindeligt under sportsudøvelse (ikke at jeg kan se, hvad de to ting har med hinanden at gøre, men nu udøver jeg jo heller ikke sport, så…) løb flere flokke af friske mænd, kvinder og børn nu ud ad vejen, mens jeg imponeret så til fra mit vindue. Tænk – lørdag morgen. Dér løber de. Og her sidder jeg. Så vidt forskellige liv og dog så tæt på hinanden.
Men hvorom alting er: Jeg fik ikke læst ’Proleterka’ dén morgen, da jeg ikke kunne forene tumulten udenfor med bogens indhold. Til gengæld færdiglæste jeg så ’Hvis vi ikke taler om det’ af Leonora Christina Skov. Så kan jeg jo flytte på landet og læse ’Proleterka’ færdig en dag ved lejlighed.
> Lån 'Hvis vi ikke taler om det'