eReolen

Lån både lydbøger og e-bøger direkte på nettet via biblioteket

Udover at give adgang til 8600 ebøger, giver eReolen også adgang til 4100 lydbøger. Der er titler til både børn og voksne, fagbøger og romaner.

Hver låner kan låne fire ebøger og fire lydbøger på samme tid, hvor lånetiden er 30 dage.

Dog er der nu en række titler, som bliver kaldt Ekstra Lån. Disse titler kan lånes i ubegrænset antal, dog stadig med en lånetid på 30 dage. Det er ca. 1600 titler fordelt på ebøger og lydbøger, der kan lånes som Ekstra Lån.

eReolen kan tilgås med mobile enheder enten direkte via nettet eller via app'en eReolen.

Alle borgere i Middelfart Kommmune kan hente e-bøger/lydbøger via biblioteket. Man skal blot bo i kommunen og være oprettet som bruger af biblioteket. For at downloade e-bøgerne, skal man bruge cpr.nr. og pinkoden til biblioteket.

Kom forbi et af bibliotekerne i den betjente åbningstid for at blive registreret som bruger. Tag sundhedskortet med.

> eReolen