Sprog og leg

Biblioteket har en samling sprogstimulerende materialer, som alle kan låne med hjem.

”Sprog og leg”-materialerne kan hjælpe med at udvikle børns sprog og begrebsverden på en sjov og lærerig måde. Alle børn kan have glæde af materialerne, men de er særligt gode
til tosprogede børn og børn med forsinket udvikling. De er også anvendelige til voksne med særlige behov.

Samlingen er beregnet til børn fra 2 år i samspil med en voksen.
 
Kufferter, brætspil og gode bøger

Samlingen er en blanding af sprogstimulerende spil, sprogkufferter med forskellige emner om f.eks. eventyr, dyr, musik, engelsk og almindelige brætspil. Desuden har vi en lille samling af bøger om sprogstimulering og dialogisk oplæsning.

Sprog og leg-materialerne er rigtig gode til en snak om forskellige emner, som f.eks. kroppen, omverdenen og eventyr. De kan også bruges til at lære bl.a. farver, former, lyde, bogstaver, tal og klokken at kende.
Alle kan låne materialerne. Lånetiden er 1 måned (der gælder særlige regler for institutioner). Samlingen ajourføres løbende.

> Spørg om sprogstimulering 
>>Sprog & leg-materialer
> Folder til udprint (PDF)