Soultrane by Coltrane

Om dette arrangement

Tid
20:00 - 21:20
Pris
125 kr.
Sted
Middelfartsalen
Target

Soultrane by Coltrane - en hyldestkoncert

KulturØen hylder John Coltranes mesterværk!

Tilbage i marts måned markerede KulturØen 40-året for udgivelsen af verdens mest solgte jazzalbum, Miles Davis’ Kind of Blue, med en totalt udsolgt hyldestkoncert i Middelfartsalen. 

Og den 11. oktober gentager KulturØen successen. 

Denne gang er det dog ikke Miles Davis, men derimod saxofonisten over dem alle, John Coltrane, der skal hyldes i form af en gengivelse af amerikanerens banebrydende album ‘Soultrane’ fra 1958.

What a great idea

Ligesom det var tilfældet med Kind of Blue-koncerten, så er det nok engang den danske trommeslager Anders Mogensen, der har fået til opgave, at finde levende erstatninger for de nu afdøde musikere fra den originale Soultrane-indspilning.

Og udover Carl Winther (Red Garland) på piano, Johnny Åman (Paul Chambers) på bass og Anders Mogensen (Art Taylor) selv bag trommerne, så er det den levende saxofonlegende, Jerry Bergonzi, der er valgt til rollen som John Coltrane.

Den 72-årige Jerry Bergonzi har siden slutningen af 60erne har været en fast bestanddel af jazzens verdenselite og da han i sommer blev præsenteret for ideen om at hylde Coltranes Soultrane, svarede Bergonzi prompte:

“What a great idea.”

Og heldigvis for det.

Hyldestkoncerten finder sted fredag den 11. oktober, klokken 20.00 i Middelfartsalen og billetterne til koncerten kan købes via Middelfart Biblioteks hjemmeside eller via KulturØens Facebook-side.

 

Tags