Eva Lucia
Eva Lucia

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Gratis

YA litteraturens betydning

Debat om Young Adult litteratur.
Bogblogger Eva Lucia i debat med tre YA-forfattere: Christina Bonde, Anika Eibe og Ditte Wiese.

Der er mange måder at blive set på. Enten vil man gerne blive set af andre for et særligt talent og andre gange har man brug for at blive set af andre for at føle sig noget værd. Sammen med bogblogger Eva Lucia vil tre forfattere – Christina Bonde, Anika Eibe og Ditte Wiese – tale om YA-litteratur, hvad genren byder på, forskellige tematikker i genren, og hvorfor den er så vigtig at læse.

Christina Bonde har blandt andet skrevet "Nattens Sanger"-trilogien, "Sjælevært" og er lige nu aktuel med "Izola"-serien, og selvom bøgerne er i fantasy-genren, så er der stadig mange relevante emner på spil. Anika Eibe er forfatter til "Er du okay?", hvor hver bog i serien har et specifikt tema. Der er indtil videre skrevet om mobning, cutting, homoseksualitet og vigtigst af alt: at finde sig selv, når verdenen viser tænder. Ditte Wiese har skrevet "Provinspis", som er en rå og tankevækkende bog om at stræbe efter mere.

Arrangementet er en del af Festlig Fredag og Trekantområdets Festuge.