Om dette arrangement

Tid
18:00 - 21:00
Pris
120 kr.
Sted
Middelfartsalen
Target

Bæredygtigt yndlingsstrik med Katrine Hannibal

Katrine Hannibal er dansk designer og er bl.a. grundlægger af tøjmærket Rosemunde.

For år tilbage tog Katrine en beslutning om aktivt at bidrage til en mere bæredygtig verden og stifter herefter, sammen med Lotte Ronan, designvirksomheden Önling, hvor det grundlæggende handler om at skabe bæredygtigt tøj.

Hør Katrine Hannibal fortælle sin iværksætterhistorie og bliv klogere på, hvad bæredygtighed betyder i garn og strik. Og så skal der naturligvis strikkes!

I løbet af aftenen kan du prøve nogle af Katrines yndlingsteknikker, som hverken er svære eller indviklede, men kan give strikkeoplevelsen et ekstra pift og strikkeprojektet et ekstra touch. Medbring derfor gerne pinde og garn. Vi skal både slå op, strikke udtagninger, lave mønstre og lukke af, så du både går hjem med en strikkeprøve og masser af inspiration.

I billetprisen er der inkluderet sandwich og vand.

Arrangeret i samarbejde med Vestfyns Husflid og Knit Sisters’ Studio.